3 tips til økonomi for unge mennesker

Budget
Budget
10/12/2020

3 tips til økonomi for unge mennesker

Budget
Budget
10/12/2020
Har du som ungt menneske svært ved at få din økonomi til at hænge sammen? Eller står du på dørtærsklen til at skulle flytte hjemmefra, og vil du gerne være sikker på, at du har styr på din økonomi, når du får nøglerne til din egen lejlighed? Her kommer vi med et par gode tips til, hvad der er godt at have styr på, når du skal drive en god privatøkonomi som ungt menneske i dagens Danmark.

Lav et budget

Først og fremmest kan det være en rigtig smart idé at lave et budget. Det er en oversigt over dine månedlige indtægter og udgifter, og på den måde har du nemt overblik over din økonomi. Ved du endnu ikke, hvad du eks. får i SU, kan du tjekke de gældende SU satser og lave dit budget ud fra de tal. Husk at du altid kan rette i dit budget løbende, hvis der kommer nye udgifter til, eller hvis din indkomst ændrer sig. Det er ikke alle, der husker at lave disse rettelser, og pludselig løber økonomien fra dem.

Lån kun penge hvis du har råd til det

Mange unge vælger at tage et lån. Det kan være et online lån, SU lån eller noget helt andet. Det er der som sådan ikke noget galt i - hvis du vel og mærke har mulighed for at afdrage på lånet efterfølgende. Og find det billigste lån, hvilket plejer at være SU lån, hvis det er nødvendigt for dig at låne. Har du ikke et stort rådighedsbeløb hver måned, er det ikke sikkert, at din økonomi kan holde til en månedlig ydelse til en låneudbyder hver måned. Så er det bedre at springe det lån over, hvis du kan undvære det.

Sæt penge til side hver måned

Det sidste tip, du får med i dag, handler om at lave en opsparing. Du skal simpelthen i gang med at sætte penge til side hver måned. Det er en rigtig god idé at komme tidligt i gang med at lave en opsparing, som vokser hver eneste måned, når der kommer løn ind på din konto. En opsparing er altid god at have. Det er aldrig til at vide, hvornår der kommer uforudsete regninger, som du ikke har plads til i dit budget. Eller det kan være godt at have en opsparing, hvis du får lyst til at købe noget større - på den måde slipper du for at tage et lån, og kan derimod bare trække pengene fra din opsparing. Der er ingen, udover dig selv, der bestemmer over, hvad pengene på din opsparing går til.
Indretning