Arranger en dag i haven med sjove aktiviteter for børn

Skal du have en masse børn på besøg? Så kan du arrangere en sjov dag i haven med en masse forskellige aktiviteter. Både du og børnene vil komme til at have en helt fantastisk dag, som I sent vil glemme, når der er masser at beskæftige sig med i haven. Her kan du finde inspiration til, hvad der kan være af aktiviteter for børnene.

Et badebassin er en dejlig aktivitet

Hvis solen bager fra en skyfri himmel, bør du have et badebassin til børnene i haven. Her kan de hygge sig med at pjaske rundt i vandet. Der skal naturligvis være en voksen til stede ved vandbassinet hele tiden. Sørg for, at der er vandmøller, vandpistoler og andre ting ved badebassinet, der er gode til vandleg.

Leg med faldskærm

Du kan ydermere samle børnene omkring en leg med en faldskærm. Har du ikke lige en rigtig en til formålet, kan du i stedet bruge en presenning. Hav både små og store bolde klar, som du kan smide på faldskærmen.

Få derefter børnene til at samle alle boldene på midten. Du kan også sige til børnene, at de skal holde faldskærmen med kun en enkelt hånd og efterfølgende få alle boldene til at flyve af faldskærmen.

Forbered en skattejagt

Alle børn elsker at gå på skattejagt, så det vil helt sikkert blive påskønnet, hvis du laver en skattejagt for børnene. Du kan selv lave skattejagten på gammeldags manér. Derudover kan du vælge at lave en skattejagt, hvor der bruges QR-koder. Dem kan du finde på nettet. Det kræver naturligvis, at der er mobiltelefoner til rådighed.